Jeg har lært mange nye ting og har også fået en bedre koncentration. Det er rigtig dejligt, nu har jeg nemmere ved at følge med i skolen. Jeg er også blevet bedre i andre fag.
-M.L.
Det har været anderledes og rart at gå hos Ingrid, fordi man får den hjælp, som man har brug for. Det er sjovt og man får nye venner. Jeg har lært rigtig meget i den tid, jeg har gået her og har fået mere selvtillid, for jeg havde en god lærer.
-M.V.
Den dejligste solstrålehistorie i Sønderjylland
I slutningen af 4. klasse fik vi at vide at vores søn sandsynligvis skulle indstilles til special klasse, af hans lærere og skolens ledelse. Han havde i hele 4. kl. ikke fulgt med, været larmende, forstyrrende, umulig, sur, hidsig, aggressiv, frustreret, koncentreret, fik mega meget skældud…..ja, jeg kunne blive ved.
Vores søn havde i sine første år været glad for at gå i skole, havde gode lærere og var almindeligt begavet, havde dog lidt svært ved visse ting, men intet alarmerende.
Da han så begyndte i 4. kl. gik alt det galt, som kunne gå galt. Han hadede lærerne, specielt sin klasselærer, var meget vred og blev uvenner med alt og alle. Han ændrede karakter faktisk fra den ene dag til den anden. Som forældre var vi dybt fortvivlede og forstod intet. Vi prøvede at hjælpe vores dreng alt det vi kunne, men forgæves – følte vi. Han kom længere og længere bagud med sine fag. Hele det år, kæmpede vi en kamp imod skolen og lærerne. Meget lidt forståelse osv. Indtil vi satte et stort punktum for deres opførsel. Vi fik besked på at vores dreng enten skulle indstilles til special klasse og ellers måtte vi jo BARE finde en anden skole til ham. Men der satte vi en stopper ! De havde været med til dette, og så skulle de ikke bare slippe så let !
Gennem min søster, fik vi at vide at der var en FEGU skole i Hammelev. Vi tog kontakt med Ingrid, og græd af lettelse. Da Ingrid først havde taget prøver osv. viste det sig, at vores dreng slet ikke var så dum som skolen gjorde ham til. Ingrid var sikker på, at hun kunne hjælpe ham. Halledusa, hvor var vi lettede.
Da vores søn går til sport flere gange i ugen, kunne vi ikke se os ud af, at han skulle gå hos Ingrid efter skole, så vi tog en beslutning om, at han skulle gå der hver tirsdag og torsdag fra kl.9.00-14.00. Vi spurgte ikke skolen. De fik besked på at sådan var det. De var meget skeptiske. For hvad var det, der troede, at de kunne noget, som en skole ikke kunne ???? De fik en kort forklaring, og så startede vores søn på FEGU i Hammelev.
Det var en sej og drøj omgang. Men kun de første par måneder. Vores dreng skulle omstilles fra at være dum og bare kunne hoppe over hvor gærdet var lavest, når der var noget, han ikke gad. Og det var sådan set alt, der var besværligt. Stille og roligt fik Ingrid fat i ham. Han ændrede stille og roligt karakter. Blev glad igen. Troede på sig selv. Det var en totalt fed fornemmelse for os alle sammen.
I dag er han stoppet hos FEGU. Han var der i ca. 8. måneder. Og vi må nok sige at det er de bedste penge, vi nogensinde har givet ud. Han bestod matematik og dansk.
Engelsk tager vi lidt senere. Ligenu skal han have lov til at være i sin klasse på fuld tid. Det er han meget glad for. Lærerne har ændret sin opfattelse af ham. De er nok nærmest i chok over ham. Eller det der er sket med ham. For han kan sågar lave brøker, hvor han før ikke engang har kunnet plus/minus ordentligt.
Vi kan kun sige til andre forældre – lyt til jeres indre stemme, hvis jeres barn begynder at ændre sin adfærd i skolen. Det ER ikke altid, at de kære lærere har ret.
Vi kæmpede en brav kamp – og vi vandt – eller vores dreng gjorde. Nu stoler han på sig selv, og er tilfreds og glad det meste af tiden. Dette har givet ham og os en livsglæde tilbage. Og det er ud over al forventing.
Jeg ville ønske, at der var en FEGU skole i nærheden af hvor vi bor, hvor man kunne gå hele tiden. For så fik rigtigt mange børn oplevelsen af at være noget værd, og samtidigt lære alt det, der skal læres i skolen – men på en suveræn måde for den enkelte elev.
Vi vil gerne sige tak til Ingrid FEGU Hammelev, for din profesionelle, omsorgsfulde, hjælpsomme og altid søde måde at være på. Det har været guld værd.
-Susan
Jeg synes, undervisningen har været meget god, fordi der har været meget fokus på det, jeg skulle lære. Ingrid er flink og imødekommende og god til at forklare, hvordan tingene er på det andet sprog - har jeg haft spørgsmål, er de altid blevet besvaret. Nu har jeg lært det grundlæggende engelsk.
-D.J.
Vi, som forældre, er rigtig glade for din tilgang til eleverne og opgaverne. Du er altid rummelig og har stor tålmodighed og meget motiverende. Ida er klart mere motiveret i alle fag. Hun har dog syntes det har været hårdt at undvære legekammerater i en periode, hvor hun har været ved dig 2 gange i ugen. Vi kommer til at savne dig og din væremåde. Vi er glade for vores beslutning om at tage denne chance og kan kun give de varmeste anbefalinger.
-U.B.
Rikke startede på læseskolen i uge 42. Dengang var hun meget usikker i dansk og kunne ikke læse en bog højt, uden at vi blev uvenner. Hun blev sur og frustreret, når hun læste forkert og det endte næsten altid med tårer.
Folkeskolen tilbød Rikke 1 times VAKS-undervisning hver dag. Desværre var det sammen med 4 larmende drenge, som tog alt for meget af lærerens tid. Vi var tit chokeret over Rikkes udlæg af disse timer. Tiden gik med at få drengene til at falde til ro, og da Rikke er meget følsom og ikke kan have larm, var disse timer efter vor opfattelse ikke til megen hjælp.
Vi valgte at opsøge læseskolen, da vi havde fået skolen anbefalet af andre forældre til børn med læsevanskeligheder. Og vi blev overrasket over skolens effektive læringsmetoder.
Vi mærkede hurtigt fremskridt med Rikke. Hendes læselyst blev større og hun begyndte selv at tage initiativ til at læse en bog. I folkeskolen fik hun også ros for hendes fremskridt.
Rikke har været 2 gange 2 timer om ugen i læseskolen. I skolernes ferie, hvor læseskolen har haft åbent, har hun endda været 4 timer en dag. Det gjorde ingenting, for undervisningen var jo sjov og spændende.
Rikkes meninger om forløbet:
- Ingrid er sød og rar
- Hun er god til at rose mig
- Hun forklarer, så jeg kan forstå det
- Hun er fantastisk
- Ingen larm i "klassen" som i skolen
- God ide med pointsystemet
- Gode og dejlige lektier (som er til at finde ud af)
Rikke har gennemført grønt og blåt læsekursus. I dag er hun så god til dansk, at hun kan følge med i klassen. Hun er blevet en meget bedre læser og fået megt mere selvtillid. Nu tør hun række hånden op og melde sig til at læse højt.
Vi vil sige mange tak for hjælpen til dig, Ingrid. Du har altid været positiv overfor Rikkes problem, hvorimod folkeskolen nok har tvivlet, og det har vi været meget kede af.
Vi har fået troen på, at Rikke nu kan klare sig i klassen. Måske ikke som den bedste , men i hvert fald heller ikke som den dårligste.
Selvom det har været nogle lange dage og køreture, må vi erkende, at det har været det hele værd.
Vi kan kun anbefale læseskolen til andre. Tak for hjælpen Ingrid!
-B.H.
Max. 3 elever er virkelig godt - der er tid og fokus på den enkelte elev og udfordringer. At tage udgangspunkt i "Lær hvordan man lærer"-bogen er virkelig super og også en "øjenåbner" for os forældre - at forstå de udfordringer vores børn står overfor og "lære rigtigt fra begyndelsen". Fint og motiverende med pointstystemet (uden at der går OL i den!). God opbygning af de forskellige "moduler"(i forhold til den enkeltes udgangspunkt). Alt i alt har det hjulpet Jakob til at læse hurtigere, mere flydende, han staver meget bedre og kan læse undertekster, bøger og blade. Jakob har været motiveret og taget ansvar for sin egen læring og Ingrid har været en god lærer og støttet ham. Ingrid er god til at se hvem barnet er og hvor det er og hvilke udfordringer det har.
-A.L.
Jeg synes, at undervisningen var god. Det var dejligt, at der kun var 3 elever ad gangen og tit de samme 3 elever. Jeg er blevet bedre til at læse og stave og har fået nemmere ved mine lektier. Jeg er blevet mere glad, og er også blevet bedre i de andre fag i skolen. De ca. 6 måneder er gået hurtigt, jeg synes, du er en rigtig sød lærer.
-J.S.
Jeg har lært rigtig meget, og synes at jeg har fået en god forklaring. Jeg har ikke været nervøs, og jeg har været tryg ved Ingrid. Det er godt, at vi ikke er så mange på holdet, og godt når man får ros, det giver lyst til at arbejde videre.
Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet bedre både til at læse og stave, men også i andre fag. Min koncentration er blevet bedre og jeg har fået mere selvtillid. Jeg ville ønske, at Ingrid kunne undervise på min skole.
-C.T.
Dejligt at se hvordan struktureret og målrettet arbejde på Jakobs niveau har kunne løfte hans læsning og stavning så meget. Det har været en god måde for ham at lære på og allerede efter de første 14 dage kunne hans lærer mærke en tydelig forandring på ham.
Det har givet ham lyst til at lære og han har fået troen på sig selv. Det har givet ham nogle redskaber, som han kan bruge når han skal læse - også de svære ord kan han lettere komme igennem. Noget der før var helt umuligt. Så for os har det været det hele værd og vi vil anbefale det til alle, som har muligheden og behov for det.
-A.N.
Vi, både Allan og forældre, har været meget glade for det forløb Allan har gennemgået.
Det har været meget mere positivt, end vi har turde håbe på.
En fantastisk engageret og motiverende undervisning. 10 stjerner ud af 10 🙂
-E.R.
Jeg har været glad for undervisningen. Nu kan jeg læse teksterne på tv, og jeg kan læse hurtigere.
Jeg har fået det nemmere i skolen - det var sjovt.
-S.N.
Vi oplever at Jonas er blevet meget mere sikker i at stave. Han er blevet mere udadvendt og har fået større selvtillid.
Han læser alderssvarende og er blevet en hel del hurtigere. Jonas bruger delereglerne i sin hverdag. Det har været et godt tiltag og vi er glade for at vi fik det sat i gang.
-R. M.
Vi har været meget glade for den måde du har modtaget og anerkendt Victor på.
Vi har oplevet ham rykke flere klassetrin frem i dansk og oplever ham gå til opgaverne i folkeskolen på en anden måde nu, hvor han tror på han kan.
-S. B.
Kristian synes godt om undervisningen. Jeg spurgte ham, hvad du har gjort som hans tidligere dansklærere ikke har, han sagde ”alt”. Du har lært ham lydene på flere måder, det har han godt kunne lide. Selvom han ind i mellem har været lidt tvær, når jeg har afleveret ham, har jeg ALTID fået en glad dreng med hjem. Kristian er blevet gladere og synes det er dejligt at kunne læse, især går han op i at læse undertekster på fjernsynet, men jeg har også bemærket at han kigger i avisen. Han spiller også et spil på computeren, hvor han er en figur, som så kan skrive sammen med en af de andre figurer, det ville ikke have kunnet lade sig gøre før. Folkeskolen har også bemærket at der er sket stor fremgang med Kristian især det ryk han lavede i sommerferien.
-E. C.
Prahash kunne kun læse og skrive lidt, da han begyndte på et Fegu kursus hos Ingrid. Han startede med grønt kursus og i dag kan han læse og skrive meget bedre og meget hurtigere. Han skriver sms´er og har fået selvtillid. Vi var meget glade for at Prahash startede hos Ingrid i god tid og gjorde kurserne færdige. Nu er han blevet bedre til at koncentrere sig og har mere lyst til at læse og skrive. Ingrid, vi takker dig for din hjælp og et godt stykke arbejde med Prahash. Han har altid været glad for at komme hos dig.
-S. R.
Super god undervisning – dejligt at der er få elever ad gangen, så Ingrid har tid til at hjælpe og vejlede mht. opgaverne. Hun er god til at forklare opgaverne, så man som elev lettere kan forstå, hvordan de skal læses. Dejligt at man skifter mellem at læse, lave opgaver og specielt at arbejde med ler. Det hjælper rigtig meget, så man ikke bliver så træt i hovedet. Godt og spændende læringsmateriale – og at man bliver belønnet med et bevis efter hvert modul. Undervisningen er sjov – man får lyst til at lære.
-K. P.
Succeshistorie fra Anna Bell
Jeg synes, at jeg har fået meget ud af det, og jeg synes, at det går bedre og bedre i skolen for hvert kursus, jeg er gået igennem, og det bliver også sjovere at læse bøger.
Jeg synes også, at jeg er blevet meget bedre til dansk. Det var også sjovt at lære om det slemme R. Jeg har læst mange bøger, hvor der står ag men aldrig av. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad ag skulle betyde, men nu ved jeg, at det betyder av. Jeg ved også mere om andre bogstaver, hvad de kan sige i en sætning, som ikke er deres egen lyd!
-Anna Bell